194 byrådspolitikere har været på orlov med løn i indeværende valgperiode, som begyndte 1. januar sidste år.
Det har betydet en ekstra udgift til kommunerne på mere end 10 millioner kroner, da der skal indkaldes en stedfortræder, som også skal have løn, mens en anden er på orlov.
Det viser en kortlægning, som DR har lavet af den orlovsordning, som gælder for kommunalpolitikere.
At knap 200 byrådspolitikere inden for snart to år har kunnet tage en pause fra arbejdet i byrådet, men beholdt lønnen, kommer ikke som nogen større overraskelse for Roger Buch, som i mange år har forsket i kommunalpolitik.
Ifølge ham ender det nemlig altid i byrådet med et ja til orlov med løn.
Fint med orlov
Grundlæggende kan politikerne få orlov med løn i tre eller ni måneder.
Tre måneders orlov bliver givet til ferie, studier, travlhed på et andet arbejde eller andre ting. Ni måneder er ved sygdom og barsel. I begge tilfælde kræver en orlov godkendelse fra de øvrige medlemmer i byrådet.
- Hvis det ligger inden for de tre måneder, så tror jeg ikke, der nogensinde er nogen, der har fået et nej. Det er en ret, man har, siger Roger Buch til DR.
Michael Christiansen, der blandt andet er tidligere departementschef, var formand for den kommission, der i 2016 undersøgte politikeres løn-, pension- og arbejdsvilkår.
Han synes, det er fint, at de lokale politikere kan tage orlov. Men det skal kun være med løn, hvis det er relevant i forhold til arbejdet i byrådet.
- Jeg synes bestemt ikke, man skal begrænse mulighederne for orlov, men man skal ikke betale for en orlov, når den ikke har nogen som helst betydning for kommunen, siger Michael Christiansen til DR.
De regler og love, som bestemmer lønnen til byrådspolitikerne, hører hjemme i Social- og Indenrigsministeriet. Her er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ikke overrasket over, at orlovsordningen til byrådspolitikere skaber debat.
Strammes op
- Jeg har sat gang i et arbejde sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening for at kigge de her regler igennem og se, om vi kan gøre noget, så vi får strammet op på den del. Det er noget, jeg regner med, at vi kan konkludere på relativt snart, siger hun til DR.
Orlovsordningen kom i fokus tidligere i år, da Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), gik på sygeorlov med løn, efter en fest i en hendes lejlighed endte med en anmeldelse om voldtægt mod en af festens deltagere.
Siden skabte det debat, da socialdemokraten Camilla Fabricius tog orlov med løn fra Aarhus Byråd, da hun blev valgt til Folketinget.