Politiker vil have mobile politistationer evalueret

Ikke alle mener, at de mobile politistationer fungerer, som de skal. Derfor har SFs retsordfører bedt justitsministeren om en evaluering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ordningen med de mobile politistationer blev iværksat sidste efterår med forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bag rettet. Fra 1. august blev det besluttet, at de nu skal oftere gaden.

Formålet med de mobile politistationer er at skabe mere nærhed med borgerne, men retsordfører hos SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener ikke, det fungerer optimalt.

quote Med den måde det anvendes nu, lyder det som om, det hele er lidt tilfældigt, fordi man død og pine skal ud på gaden

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører hos SF

- Derfor har jeg bedt justitsministeren om en evaluering for at blive klogere på, om de mobile politistationer kan indrettes på en mere meningsfyldt måde, og om det overhovedet giver mening at benytte, siger hun.

Læs også
Mobile politistationer skal oftere på gaden - men butikker savner politiets hjælp
Læs også
Mobile politistationer skal oftere på gaden - men butikker savner politiets hjælp

Karina Lorentzen Dehnhardt deler den overordnede holdning, til at politiet skal tættere på borgerne, men hun mener, at der er bedre måder at løse problemet på.

- Det et stærkt ønske hos SF, at der kommer mere politi ud til borgerne. Så vi vil gerne have flere politistationer, siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:

- Dog er vi er ikke afvisende overfor mobile politistationer, men det skal give mening. Med den måde det anvendes nu, lyder det som om, det hele er lidt tilfældigt, fordi man død og pine skal ud på gaden.

Politiet kan ikke selv prioritere

Kritikken af de mobile politistationer har også været stor fra Politiforbundet, der fortæller, at andre opgaver må sættes på pause, når den mobile politistation skal på gaden.

Det bekræfter også Karina Lorentzen Dehnharts frygt. 

quote Ved at stille meget rigide mål og krav til politiet fratager man dem muligheden for at prioritere det, der er vigtigt

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører hos SF

- Ved at stille meget rigide mål og krav til politiet, fratager man dem muligheden for at prioritere det, der er vigtigt, siger Karina Lorentzen Dehnhart.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, ønsker som de fleste andre også, at politiet kommer i øjenhøjde med borgerne, men mener ikke, at de mobile politistationer er løsningen.

Mobil politistation
Læs også
Mobile politistationer skal oftere i brug - forbund mener det er spild af tid
Mobil politistation
Læs også
Mobile politistationer skal oftere i brug - forbund mener det er spild af tid

- Det har en værdi, at vi kommer ud flere steder i landet. Jeg er bare sikker på, at værdien er større ved at være der fast. Det nytter ikke, at vi kommer forbi hver tredje måned i to timer, fortalte Claus Oxfeldt til TV2 ØST i starten af august.

Artiklen fortsætter under videoen.

De mobile politistationer deler vandene.

Åben for diskussion

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus er positivt stemt over for tiltaget og mener, at de mobile politistationer lever op til deres formål.  

quote Vi må kigge på det, når vi skal lave flerårsaftalen med politiet. Der kan vi diskutere den konkrete anvendelse af de mobile politistationer

Jeppe Bruus, retsordfører hos Socialdemokratiet

- Vi synes, de mobile politistationer er et godt værktøj. For vi har behov for et politi, der er synligt og til stede, siger Jeppe Bruus.

Han afviser dog ikke, at der kan ske ændringer i ordningen, når regeringen skal forhandle en flerårsaftale med politiet.  

- Vi må kigge på det, når vi skal lave flerårsaftalen med politiet. Der kan vi diskutere den konkrete anvendelse af de mobile politistationer. Men vi synes som sagt, at det er et godt værktøj, siger Jeppe Bruus.


Nyhedsoverblik