Det var i orden, at en gruppe betjente med magt fik åbnet for adgangen til en anholdt mands mobiltelefon.
Det er den konklusion, som Højesteret er kommet frem til i en principiel sag om indgrebet.
Betjentene tvang den anholdtes tommelfinger ned på telefonen, så telefonen blev åbnet, og indholdet kunne aflæses.
Det var i øvrigt nødvendigt at gennemføre indgrebet uden først at få en dommers tilladelse, fordi der var risiko for, at data på telefonen ellers ville være utilgængelige eller gå tabt, fastslår dommerne.
Bekymret for konsekvenser
Juridisk var der tale om en ransagning, fremgår det af kendelsen, oplyser advokat Kåre Traberg Smidt, der har repræsenteret den anholdte.
Advokaten siger, at han er bekymret for afgørelsens konsekvenser.
- Kendelsen åbner for en ladeport af nye værktøjer for politiet, herunder ved visitation af tilfældige borgere, siger Kåre Traberg Smidt.
Han har ment, at der i loven ikke er nogen klar hjemmel til tvangsåbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
På grund af sagens vidtrækkende betydning har fem dommere i Højesteret deltaget i afgørelsen. Normalt er der tre i såkaldte kæremål.
De lægger vægt på, at der var proportioner i indgrebet, når man ser på, hvad den anholdte var mistænkt for.
Sigtelsen gjaldt blandt andet skattesvig og hæleri for mange millioner kroner i den sag, som politiet har kaldt "Operation Greed".