Politiet satser på solceller

Solceller har i de seneste år vundet indpas i Danmark, og nu vil Midt- og Vestsjællands Politi også producere sin egen strøm. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På politistationen i Roskilde venter man i øjeblikket på at få en byggetilladelse til at placere omkring 200 solceller på stationens tag, solcellerne er også på vej til politistationen i Greve, mens man på politistationen i Holbæk allerede fik solceller i sommer.

- I sommer kom der 110 solceller op på taget på stationen i Holbæk, der kan producere 22.000 kWh om året. Efter de første tre måneder havde vi selv købt 86 kWh, hvilket vel svarer til for omkring 200 kroner strøm for en hel politistation. Det er da noget, man kan tage og føle på, siger politikommissær Jens Christensen, der er ansat i logistikafdelingen ved Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde til DAGBLADET Roskilde. 

 


Nyhedsoverblik