Politiet ransagede 12 bordeller

Politiet ransagede onsdag i samarbejde med SKAT alle kendte bordeller i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds. De fandt ingen lovovertrædelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var ingen kvinder, der blev tvunget til prostitution mod deres vilje – og der var ingen handlede kvinder til stede.

Sådan var resultatet, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag ransagede alle kendte bordeller i politikredsen.

I alt 12 ejendomme blev ransaget i aktionen, der blev gennemført i samarbejde med SKAT.

- Vi var meget tilfredse med, hvad vi så ved ransagningen. Vi fandt ingen overtrædelser af straffeloven – og eksempelvis ingen, der opholdt sig ulovligt i Danmark. Det må man kalde en lille succes, siger Bent Ludvigsen, der leder politikredsens indsats mod organiseret kriminalitet, til TV2 ØST.

En anholdt - for noget andet

Han oplyser, at ingen blev anholdt for kriminalitet ved ransagningerne. En enkelt blev dog anholdt, da personen var blevet efterlyst af Fogedretten.

Politiet mødte 25 prostituerede ved aktionerne – heraf kom de 14 fra udlandet. De kom fra enten Aftika eller Thailand.

Om dagens aktioner slet ikke ender med sigtelser er dog endnu for tidligt at sige. SKAT vil nemlig i den kommende tid undersøge, om der bliver betalt skat af indkomsten på bordellerne, ligesom de vil undersøge, at der ikke er begået svindel med offentlige kroner af nogle af de prostituerede.


Nyhedsoverblik