Politiet optrævler liga bag cigaretkup

5 mænd er blevet anholdt i en stor aktion mod en cigaretkup-liga på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En omfattende efterforskning mod gerningsmændene bag en række omfattende cigaret-tyverier på det meste af Sjælland er kulmineret, og 5 er blevet anholdt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De 5 anholdte er foreløbig sigtet for 11 tilfælde af organiserede cigaret-tyverier foretaget under indbrud i løbet af 2013.

De 5 mænd er mellem 26 og 37 år gamle. Politiet mener dog, at der er flere gerningsmænd på fri fod i sagen.

Stjal cigaretter ved indbrud

Tyvene har under indbruddene brækket lamel-gitrene foran tobaksskabene i supermarkeder op, og er på den måde kommet til cigaretterne.

Også Midt- og Vestsjællands Politi og Københavns Politi har været med i efterforskningen af sagen.

Politiet har ved en række ransagninger beslaglagt flere køretøjer, et større kontant beløb, samt en del effekter, der nu skal undersøges nærmere.

De sigtede vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør. Her håber anklageren, at de vil blive varetægtsfængslet. Anklageren vil i den sammenhæng begære hemmelighed i sagen – det vil sige, at journalister og andre ikke må være til stede, når sagen behandles.


Nyhedsoverblik