Politiet jagter fartbilister ved skoler

De kommende uger gennemfører politiet målrettede kontroller i forbindelse med skolestart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snart ringer klokken ind til skolestart, og mange tusind børn har første skoledag.

Det betyder, at mange små, nye og urutinerede trafikanter bevæger sig rundt i trafikken. Derfor gennemfører politiet målrettede indsatser på landets skoleveje i de kommende uger.

quote Vi skal alle være med til at passe godt på børnene i trafikken, så ingen kommer til skade

Henrik Egholm, vejtekniker i Park og Vej hos Lolland Kommune

Det oplyser Rigspolitiet.

- Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i en pressemeddelelse og fortsætter:

e07a7a8d-cd18-4f31-bdd2-b6ebd3f2ba9a_14-12-2018_11-13_g5kj.jpeg
Læs også
Skolebørn ramt af bil ved vejarbejde
e07a7a8d-cd18-4f31-bdd2-b6ebd3f2ba9a_14-12-2018_11-13_g5kj.jpeg
Læs også
Skolebørn ramt af bil ved vejarbejde

- Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. For sikkerhedens skyld gennemfører vi også kontroller i år.

Politiet vil især have fokus på bilernes hastighed, om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele, skolepatruljernes arbejde og forældrenes trafikale adfærd.

286 børn kom til skade

Sidste år var der ifølge Vejdirektoratet 286 børn mellem 6-17 år, som kom til skade i trafikken, og 10 børn i samme aldersgruppe, der mistede livet på vejene.

Selv om det er det laveste antal i mange år, så er det stadig alt for mange.

Trafiktræn med dit barn

Træn skolevejen til fods

  • Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.
  • Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.
  • Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.
  • Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.

 

 

Træn skolevejen på cykel

  • Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange og hvor der er cykelsti.
  • Lad dit barn køre inderst eller forrest - så kan du holde øje med det.
  • Sig til i god tid, før I skal dreje.
  • Lær dit barn at give tegn, når I skal dreje eller stoppe.
  • Stop og se jer godt for, før I krydser en vej. Husk, dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.
  • Husk cykelhjelmen. Den bedste måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm, er hvis du selv gør det.

 

 

Pas på de små, når du kører i bil

  • Være opmærksom og udvise hensyn overfor de andre trafikanter på vejen.
  • Være opmærksom og udvise agtpågivenhed overfor de mange nye og usikre trafikanter.
  • Sørge for at dine børn og du selv er fastspændt.
  • Overholde hastighedsgrænsen.
  • Koncentrere dig om at køre bil, når du kører bil.
  • Respektere skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.

 

Kilder: Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik.

Derfor er en række kommuner sammen med Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden i de kommende uger også massivt til stede på skolevejene med kampagnen Børn på vej, når de mange børn igen skal til at gå eller cykle til og fra skole.

Kæmper for en cykelsti
Læs også
Forældre kæmper for cykelsti til skolevej: - Det er simpelthen for farligt
Kæmper for en cykelsti
Læs også
Forældre kæmper for cykelsti til skolevej: - Det er simpelthen for farligt

- Vi skal alle være med til at passe godt på børnene i trafikken, så ingen kommer til skade. Med kampagneskiltene rundt omkring i kommunen håber vi, at flere bilister bliver opmærksomme på at sænke farten og vise hensyn til de yngre og endnu ikke så erfarne trafikanter, siger Henrik Egholm, vejtekniker i Park og Vej hos Lolland Kommune, der deltager i kampagnen.

Politiets målrettede indsatser på skolevejene gennemføres i ugerne 32, 33, 34 og 35.


Nyhedsoverblik