Politiet gennemførte stor bordelaktion: - Vi tjekker op på, at naboerne ikke lider under det

Da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag gennemførte en bordelaktion var det blandt andet for at sikre, at naboerne ikke lider overlast.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gennemførte en omfattende bordelaktion torsdag den 13. december.

Politiet slog til mod 20 bordeller i politikredsen og anholdt en mand for som bagmand at tjene penge på prostitution. Manden er siden blevet løsladt igen, efter at være blevet afhørt.

quote Nogle gange kan det være til gene, hvis der er en voldsom trafik frem og tilbage. Eller hvis nogle af dem, der kommer der, er utryghedsskabende

Anton Havegård, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har haft fokus på, at de områder, bordellerne ligger i, ikke er alt for udsat for gener og ulemper, og at beboerne ikke lider under det, siger vicepolitiinspektør Anton Havegård til TV ØST.

070907AF_bordel_seng.jpg
Læs også
Kæmpe aktion mod lokale bordeller: Mand anholdt
070907AF_bordel_seng.jpg
Læs også
Kæmpe aktion mod lokale bordeller: Mand anholdt

Antallet af bordeller vokser flere steder i landet

Ifølge vicepolitiinspektøren er der altid fokus på, at omgivelserne ikke lider nogen overlast i forbindelse med bordellets placering.

- Nogle gange kan det være til gene, hvis der er en voldsom trafik frem og tilbage. Eller hvis nogle af dem, der kommer der, er utryghedsskabende, siger han.

Dette var dog ikke den direkte årsag til, at aktionen blev gennemført.

- Vi laver nogle større aktioner en gang imellem, og det er som regel en årlig begivenhed, men vi har også nogle mindre aktioner indimellem. Seneste har vi haft en bordelaktion for en lille måned siden, siger Anton Havegård.

Sidste år kom det frem, at antallet af bordeller vokser flere steder i landet. Her meldte fem politikredse om vækst inden for bordelbranchen. Det gælder blandt andet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik