Politiet efterlyser vidner til dødsulykke

Politiet vil gerne have hjælp til at få større klarhed over dødsulykken på Vestmotorvejen ved Ringsted mandag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 29-årig mand og en 26-årig mand kørte og chikanerede hinanden gensidigt mandag eftermiddag på Vestmotorvejen. Sagen kulminerede ved, at den 29-årige satte farten meget ned, måske stoppede, i overhalingssporet, hvorved den 26-årige blev tvunget ned i fart.

En 43-årig kvinde kom bagfra og påkørte den 26-åriges bil, som derefter blev skubbet frem i den 29-åriges bil. En 26-årig kvinde, som var passager i den 26-årige mands bil, blev dræbt i sammestødet.

Den 29-årige blev onsdag varetægtfængslet til den 4. december 2008, sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld.

Politiet søger vidner, der har set, hvad der skete i forbindelse med færdselsuheldet. Ring til lokalpolitiet i Ringsted på 114 eller på 46351448.


Nyhedsoverblik