Politiet efterlyser vidne

Politiet efterlyser en kvindelig bilist, der tirsdag blev presset af kørebanen ved Ørslev af en mand i en BMW uden nummerplader. Politiet har nu fanget manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig bilist blev tirsdag formiddag presset af Græsbjergvej ved Ørslev. Kvinden blev presset af kørebanen af en mandlig bilist. En patruljevogn jagtede manden, der kørte i en BMW uden nummerplader.

Manden kørte senere ind i en hæk ved Harestien i Nyråd. Manden stak af til fods, men betjentene fik hurtigt indhentet manden.

Politiet satte efter den mandlige bilist, fordi han ikke havde nummerplader på bilen. Da de fik fanget manden, viste det sig, at han heller ikke havde noget kørekort. Manden forklarede til politiet, at han lige havde købt bilen.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik