Politiet efterlyser ejere af flere hundrede tyvekoster fra hele Sjælland

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser ejerne af flere hundrede tyvekoster, som er fundet hos en indbrudstyv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over flere hundrede tyvekoster fra hele Sjælland er blevet fundet under en ransagning i stationsbyen Nørre Asmindrup på det nordvestlige Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De stjålne tyvekoster kan stamme fra indbrud begået på hele Sjælland i de seneste fire år. Derfor har politiet fotograferet nogle udvalgte tyvekoster, som formodes at stamme fra indbrud i private hjem, sommerhuse og virksomheder.

quote Det ser ud til, at der både er arvestykker, personlige ejendele, samlereffekter og meget mere blandt tyvekosterne

Rasmus Brink-Frendrup, politikommissær

Hos Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer man derfor alle borgere på Sjælland, som har haft indbrud de seneste fire år, til at kigge billederne igennem og se, om de kan genkende tingene.

Politihund
Læs også
Politihunden Vargo standsede to tyve med bilen fuld af tyvekoster
Politihund
Læs også
Politihunden Vargo standsede to tyve med bilen fuld af tyvekoster

Politikommissær Rasmus Brink-Frendrup understreger, at det bliver et stort arbejde for politiet at få de mange tyvekoster tilbage til borgerne, men han er villig til at gå langt for, at det sker.

- Vi er rigtig glade for, at vores dedikerede indbrudsgruppe har fanget en travl indbrudstyv. Det ser ud til, at der både er arvestykker, personlige ejendele, samlereffekter og meget mere blandt tyvekosterne, og vi håber, at især de ejendele med særlig stor affektionsværdi kan komme i rette hænder igen, siger politikommissær Rasmus Brink-Frendrup, der er leder af indbrudsgruppen i Midt- og Vestsjællands Politi, i en pressemeddelelse.

Ariklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Hvis du ser nogle af dine stjålne genstande på billederne, kan du kontakte til Midt- og Vestsjællands Politi fra onsdag den 5. juni til fredag den 7. juni mellem klokken 10.00 og 13.00 på telefon 41 91 05 01.

Politiet vil desuden tirsdag den 11. juni fra klokken 14.00 til 20.00 afholde åbent hus, hvor borgerne kan komme og se nærmere på kosterne.

Arrangementet vil finde sted på brandstationen på Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde.

 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

 

 


Nyhedsoverblik