Politiet: Disse lette råd kan skræmme indbrudstyven på flugt

Efterårsferien er en højtid for indbrudstyvene. Man kan dog gøre meget for at sikre sig imod ubehagelige overraskelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Få naboen til at tømme din postkasse og til at putte skrald i din skraldespand.

Det er nogle af de lette råd, der kan være med til at skræmme indbrudstyvene væk, hvis familien skal af sted i efterårsferien. Ferien er traditionelt højtid for indbrudstyvene, der har let spil i de halvtomme villakvarterer.

Organiser nabohjælpen

Samtidig opfordrer politiet flere til at gå med i den gratis nabohjælps service.

- Nabohjælp er en god og effektiv måde til at forebygge indbrud på. Det kan forbygge op til hvert fjerde indbrud, viser undersøgelser, og derfor bakker vi også op om Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens nye Nabohjælp. Det handler om at organisere sig i netværk, give hinanden besked, når man er bortrejste, og så være opmærksomme på hinandens boliger, og hvad der ellers sker i nabolaget, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tilmeldingen til ordningen sker på hjemmesiden www.nabohjælp.dk. Herefter kan man gå i gang med at invitere netop de naboer, man har lyst til at have med i sit netværk.

Med tilmeldingen får man også en række klistermærker, der kan sættes på døre og på postkassen.

Gode, lette råd

En række små håndgreb kan dog også være med til at skræmme tyven på flugt i ferien.

  • Få naboen til at putte affald i din skraldespand
  • Få naboen til at gå en runde omkring dit hus, hvis du er væk.
  • Få naboen til at parkere bilen eller cyklen foran huset.
  • Sørg for, at der ikke stikker post ud af postkassen – og få den gerne tømt.
  • Få måske nogen til at hænge vasketøj ud på snoren, så huset ser beboet ud.

Nyhedsoverblik