Politiet: Det er helt ad helvede til

Væltede træer, løse tagsten og genstande der flyver rundt presser politiet, der mandag eftermiddag lukker Sydmotorvejen, fordi et skilt truer med at falde ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er pres på politiets telefonlinjer mandag eftermiddag på grund af den storm, der lige nu er over os.

- Det er helt ad helvede til. Træer vælter, løse genstande flyver rundt, og tagsten falder ned, lyder det fra vagtchef Henrik Karlsen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der er maksimalt under pres.

- Vi er fuldstændigt lagt ned, tilføjer han.

Mandag eftermiddag har politiet valgt at lukke Sydmotorvejen i begge retninger ved afkørsel 41 Vordingborg og 42 Farø, fordi et stort skilt truer med at falde ned. Det er uvist, hvornår motorvejen åbner igen.


Nyhedsoverblik