Politiet advarer om fotovogne

Midt og Vestsjællands Politi advarer om deres egne hastighedskontroller på Twitter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Kør pænt på Holbækvej I Kalundborg – ellers blinker jeg til dig. God dag fra ATK.” Sådan lyder dagens besked på Twitter fra Midt og Vestsjællands Politi.

Politiet er begyndt at advare om deres egne fartkontroller for at få bilisterne til at sætte farten ned. Ifølge leder af færdselsafdelingen, Peter Stryhn, skal advarslerne på twitter være med til at mane rygterne til jorden om, at fotovognene er en pengemaskine.

- Vores formål er at få flere til at sætte farten ned. Det kan vi ligeså godt være åbne omkring. Bilisterne ved jo ikke, om det er i den ene eller den ande ende af Holbækvej, at vi tager billeder af bilisterne, så vi håber på, at folk sætter farten ned på hele Holbækvej, siger Peter Stryhn til TV ØST.

Flere fotovogne

Fra 1. februar har politikredsene i Danmark fået fire gange så mange fotovogne som tidligere, så der nu er 100 vogne i drift over hele Danmark. Fotovognene kommer ifølge politiet til at stå på steder, hvor der generelt bliver kørt for stærkt. 

Du kan finde Midt og Vestsjællands twitterkonto HER. 


Nyhedsoverblik