Politiet advarer: Gå ikke ud på isen

Politiet og flere kommuner advarer nu. Isen er stadig for tynd til at bevæge sig ud på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan godt gemme skøjterne væk lidt endnu. Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi skriver på Twitter, at de advarer på det kraftigste om at bevæge sig ud på isen, inden hver enkelt kommune har godkendt istykkelsen.

I Vordingborg Kommune oplever man ifølge kommunens hjemmeside flere steder, hvor folk bevæger sig ud på den tynde is. På de steder, hvor kommunen måler tykkelsen, er der endnu ingen godkendte steder. 

Isen skal være minimum 13 centimeter tyk, og indtil videre har kommunen kun målt 7-10 centimeters tykkelse.

 

Sådan forebygger du ulykker på isen

Der er fem forholdsregler man skal tage sig, inden man bevæger sig ud på isen.

  • Gå aldrig alene ud på isen.
  • Børn skal altid følges med en voksen.
  • Tal med dine børn om isen og dens farer.
  • Hold øje med skilte, der fortæller, om isen er usikker.
  • Se dig for. Isen er altid svagere ved pæle, stolper, udløb, siv, sunde, kanter, våger, broer og badebroer.

Se Trygfondens video her, som fortæller, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude for dig eller en ven.


Nyhedsoverblik