Politichef om telefonchikane: Ufattelig groft

Telefonchikane mod Hårslev Efterskole hører under straffeloven, siger politianklager Ann Bækkeskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Telefonfis dækker ikke. Det var ondskab. Det var groft.

Da en 16-årig blev ringet op på Hårslev Efterskole med den besked, at hans mor havde været udsat for en tragisk ulykke, faldt hans verden sammen.

Men dem, som han troede var overlæge og krisepsykolog, viste sig at være fupmagere.

Og det er så groft, at politiet ikke nøjes med at bruge ordet "telefonfis". Det har langt større konsekvenser.

- Normalt vil vi aldrig drømme om at få den her slags ind under straffeloven. Men det her er så groft, at vi forsøger at få sagen ind under straffeloven, siger politianklager Ann Bækkeskov.

Ann Bækkeskov vil bruge paragraf 131, som siger, at den som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, risikerer op til 6 måneders fængsel. 


Nyhedsoverblik