Politi: Sådan skal du gøre, hvis der er tyve i dit hjem

Stop ikke indbrudstyve, hvis du ser dem i dit hjem. Sådan lyder opfordringen fra politiet, efter indbrudstyve rodede skuffer igennem omkring sovende kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Lad være med at tage en konfrontation med en indbrudstyv i dit hjem. Han vil efter alt at dømme ikke fanges, og kan ty til vold. Tænd i stedet lyset, og gør opmærksom på, at du er der. Det vil i de fleste tilfælde få tyvene til at flygte.

Sådan lyder opfordringen til borgerne fra vicepolitikommissær Peter Dehn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter indbrudstyve i nat under et indbrud var helt inde i soveværelset hos Sabrina Larsen fra i Vordingborg.

Mens Sabrina Larsen og hendes søn sov, rodede indbrudstyve en kommode i samme værelse igennem.

Lad være med at tage konfrontationen

Sabrina Larsen er naturligvis rystet over indbruddet, og tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis de var vågnet under indbruddet.

Men skulle det ske, så er politiets opfordring klar: Forhold dig i ro.

- Tager du en konfrontation, så kan den ende i vold. Hold i stedet øjne og øre åbne. Læg mærke til mandens påklædning H old øje med mandens tøj, og hvordan han flygter. Og så kontakt politiet. Så skal vi nok lede efter tyvene, siger han.

Se en større del af interviewet herunder:

 

Det er Peter Dehn, vicepolitikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der udtaler sig i videoen.

 


Nyhedsoverblik