Politi advarer unge mod boligsvindlere – alt for mange bliver snydt

Unge, der til august og september starter på videregående uddannelser skal se sig godt for, når de søger bolig. Alt for mange bliver nemlig snydt, når de leder efter studiebolig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Tillykke med din studieplads? Har du tænkt over, hvor du skal bo?

Sådan kommer spørgsmålet til at lyde til rigtig mange nye studerende i den kommende tid, hvor politifolk vil opsøge de videregående uddannelser for at give de unge gode fif til at undgå svindlere, når de leder efter en studiebolig.

quote Vi har for mange sager, hvor unge har indbetalt et indskud, og står klar med flyttelæsset, før de finder ud af, at de er snydt

Jens Bruus, leder af lokalpolitiet i Vordingborg, Næstved og Faxe

- Der er mange af de unge, der har fået en bolig, når de starter på uddannelsen – men der er også mange, der ikke har et sted at bo. De er pressede, go kan være lette mål for svindlere, der lader som om, at de kan skaffe dem et godt og billigt sted at bo, siger politikommissær Jens Bruus, der er leder af lokalpolitiet i Vordingborg, Næstved og Faxe Kommuner.

Han fortæller, at der de seneste år har vært en stor stigning i antallet af unge, der snydes.

- Vi har for mange sager, hvor unge har indbetalt et indskud, og står klar med flyttelæsset, før de finder ud af, at de er snydt, og at det slet ikke er lejlighedens udlejer eller ejer, de har talt med, siger Jens Bruus.

Bolig Kalundborg
Læs også
Politiet advarer boligsøgende studerende mod svindlere
Bolig Kalundborg
Læs også
Politiet advarer boligsøgende studerende mod svindlere

Vil møde de unge på uddannelserne

Politiet vil tage de mobile politistationer med ud på uddannelserne, og håber at komme i kontakt med så mange unge som overhovedet muligt.

- Vi vil stå ude ved den enkelte uddannelse eller måske på den station i nærheden, hvor de unge måtte vente. Og der er nogle helt konkrete tips, som de unge bør have i baghovedet, når de lejer en bolig, så de undgår de mest almindelige faldgrupper, siger han.

Indsatsen i de lokale politikredse sker som led i en landsdækkende indsats, der skal lære de unge at passe på.

De mest almindelige fælder for de unge

De mest almindelige fælder kan ifølge Jens Bruus samles i tre punkter, som de unge skal passe på.

  • Sørg for, at få en fremvisning af den bolig, som du påtænker at skulle leje. Så sikrer du også, at ejeren har adgang til boligen. Har udlejeren ikke tid til en fremvisning og kræver et indskud straks, så er det et faretegn.
  • Bank på hos naboen og få en snak om stedet. Ud over at tyvstarte det gode naboskab, så kan også hjælpe dig med af afsløre, om der er noget galt i forbindelse med udlejningen af boligen.
  • Pas på, hvis du skal betale et indskud til et udenlandsk kontonummer, og pas på med at betale ind til udenlandske betalingssider. De kan dække over svindelnumre.

Politiet opfordrer i det hele taget de unge til at passe på, når de skal leje en bolig.

- Svindlerne er blevet meget dygtige. Senest har vi set en meget professionel forfalskning af Airbnb.com, som skulle bruges til at betale et indskud med. Jeg tror ikke, at mange ville kunne opdage, at der ikke var tale om den rigtige hjemmeside – men pengene endte altså i svindlernes lommer, siger Jens Bruus.  


Nyhedsoverblik