Politi advarer mod kvindelige tricktyve

Hold pengepung, ure og smykker langt uden for rækkevidde, hvis De bliver stoppet af to unge piger, som hævder at samle penge ind til godgørende formål. Sådan lyder advarslerne fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge kvinder har på det seneste huseret i Kalundborg, Ringsted, Holbæk og Nykøbing Sjælland og franarret borgere deres værdier. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Tæt på afsløring
Lørdag var det lige ved at lykkes at få fat i pigerne, da en betjent genkendte de to, mens de var ved at indsamle penge i Ringsted. Den ene sad i en kørestol.

Da de to kvinder fik øje på betjenten, fejlede bentøjet dog ingenting, og de to kvinder løb væk, inden de blev fanget, oplyste vagtchefen i Midt- og Vestsjællands Politi lørdag.

Politi arbejder på sagen
Mandag morgen blev samtlige sager overdraget til lokalpolitiet i Kalundborg

- Vi sætter alt, hvad vi kan, ind for at få standset tricktyvene. Vi arbejder på flere fronter med opgaven. Blandt andet overvejer vi, om vi skal offentliggøre overvågningsbilleder af de to unge kvinder, siger Martin Kofoed til Dagbladet  Ringsted.

Opdaget på campingplads
Lokalpolitiet i Ringsted mener, at der kan være tale om to piger på 16 og 20 år, som en Ringstedbetjent tidligere har stiftet bekendtskab med på en campingplads i Ringsted Kommune, men her var pigerne forsvundet fra, da politiet ledte efter dem på pladsen i weekendens løb.

 


Nyhedsoverblik