Er der nogen, der har set denne 250 år gamle pengeblok? Det spørgsmål stiller politiet efter at blokken blev fjernet fra Kirke-Hyllinge kirke enten tirsdag eller onsdag.
Pengeblokken, der bliver brugt til kirkelige indsamlinger, er fra 1760'erne. Den er udført i udhulet træ med brede jernbånd rundt om - og den er ca. 1 meter høj. Blokkens øverste halvdel - selve bøssen - er ca. 45 cm. i diameter. Den nederste halvdel fungerer som fod.
Blokken indeholdt formentlig kun 60 kr og kirken håber meget, at man får den gamle pengeblok retur.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114 eller 46351448.