Patienter i Region Sjælland venter for længe

Mere end hver tredje patient i Region Sjælland bliver ikke udredt så hurtigt, som de skal. Udredningen tager i gennemsnit 34 dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det tager længere tid end det skal, fra sygdom opdages til en patient får en diagnose.

I Region Sjælland venter hver tredje patient således for længe, før diagnosen er stillet og en behandling kan gå i gang.

Helt præcis 33,9 procent af patienterne venter for længe, skriver Ekstra Bladet søndag.

Dermed er Region Sjælland faktisk den region, hvor flest får en diagnose indenfor udredningsgarantien – men gennemsnittet er stadig på 34 dage i stedet for den aftalte måned. På landsplan er gennemsnittet 39 dage.

Ventetiden er opgjort mellem april 2014 og marts 2015. Tallene er opgjort af Danmarks Serum Institut.