Pas på online-handel med aktier

Finanskrisen og de voldsomme udsving på børsen kan give den store gevinst på aktier. Det har lokket mange risiko-villige kunder ud i online-handel. Men man skal passe godt på, for det kan ligeså hurtigt gå grueligt galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordea har i oktober registreret den højeste omsætning i online-handel med aktier blandt de private netbank-kunder i fire år. Det skriver folketidende.dk.

Og flere andre banker, som TV2 Øst har talt med i dag, oplever samme tendens.

Men for at man ikke skal smide sin opsparing på gulvet, kræver det, at man er uhyre vågen.

- Der er lidt guldgraver-stemning over det i nogle tilfælde. Som bank skal vi jo ikke blande os i, hvilken risiko kunderne ønsker at løbe med deres opsparing. Men med udviklingen i øjeblikket, så risikerer man at tabe det hele, bare man er ude at sætte vand over til kaffe, siger Torben André Petersen der er privatkundedirektør i Nordea Lolland-Falster.


Nyhedsoverblik