Pårørende skal forhindre sygehusfejl

Ny kampagne skal få de pårørende til at deltage mere aktivt, når en nærtstående bliver syg. Formålet er at nedbringe antallet af fejl på sygehusene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I 2010 var der over 5000 såkaldte utilsigtede hændelser på regionens sygehuse. Altså fejl eller hændelser i behandlingen, hvor patienterne enten kom til skade eller kunne have taget skade. Det tal skal nu ned, og derfor har Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed i dag lanceret en kampagne, der skal få de pårørende op af stolene, når en nærtstående bliver syg.

- Det er altid sundhedsvæsenets ansvar, at der ikke sker fejl, men når man nu har en sådan fantastisk ressource, som pårørende er, så gælder det bare om at bruge dem, siger Beth Lilja, der er chef for sekretariatet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Kampagnen hedder "Klædt på som pårørende" og giver tre råd til de syges nærtstående:
Gå med og vær en støtte.
Spørg, hvis du er i tvivl.
Ha´ tjek på medicinen.

 


Nyhedsoverblik