Overblik: 11 dræbt af politiskud de seneste ti år

Få et overblik over de episoder, hvor politiets tjenestepistoler endte med dødelig udgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På 10 år er 11 personer blevet dræbt af politiets skud, viser Ritzaus optælling:

 * 17. januar skyder politiet en 48-årig mand i Slagelse i forbindelse med værthusuorden, hvor den 48-årige truer med kniv. To dage senere dør han på Slagelse Sygehus.

 * 6. januar 2013 dræbes en 49-årig nordmand under en skudveksling med politiet ved Ålbæk i Nordjylland. Han skød først og sårede en betjent.

 * 24. april 2010 skyder politiet en yngre chilensk mand, der deltog i en røverbandes angreb mod en urforretning på Amagerbrogade i København.

 * 30. november 2009 dræbes en 36-årig mand af skud efter episode i Kalundborg. I en bil kørte han mod politifolk.

 * 14. november 2009 dør en 34-årig mand i Aalborg af skud i ansigtet under forsøg på tvangsindlæggelse. Han var bevæbnet med kniv.

 * 10. marts 2009 dræbes en 32-årig psykisk syg soldat, der havde gjort tjeneste i Bosnien, i lejlighed i København. Under forsøg på tvangsindlæggelse gik han til angreb med en sabel.

 * 4. november 2006 rammes en mand i Ørslev ved Vordingborg af skud efter at have truet to politifolk med en stor kniv.

 * 19. august 2006 dør 40-årig mand efter at være blevet skudt på Rådvadsvej i København. Han var chauffør for en passager, der var eftersøgt for drab.

 * 19. juni 2006 skydes psykisk syg mand på 43 år i 7-Eleven kiosk på Frederiksberg.

 * 8. januar 2006 skærer en sindsforvirret mand sig med kniv i Albertslund. Han skydes i benene, og dødsårsagen er forblødning.

 * 1. april 2003 dræbes 34-årig biltyv, der havde kørt hasarderet og vildt, af politiet på Røde Mellemvej i København.

 /ritzau/


Nyhedsoverblik