Otte ud af ti hyggespiser

80 procent af alle voksne danskere spiser hver dag slik og søde sager. Mere end hver femte kan ikke selv kontrollere deres forbrug af slik og kage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chokolade, kage og slik. De fleste voksne danskere tager for sig af de søde sager.

- Det er bare rigtig svært at sige nej, det er jo en helt naturlig del af hverdagen at man hyggespiser, siger Kaya Elkington.

Kaya Elkington tog på Ubberup Højskole for at slippe for de søde sager, men hver dag er en kamp for at undgå slik, kage og chokolade, for de er en del af den danske hyggekultur.

- Når vi hygger os, skal vi helst spise, men det er som om det har taget til herhjemme, og flere og flere slås med vægten. Derfor er det vigtigt, at se på de hyggevaner og mønstre vi har, siger coach og psykoterapeut på Ubberup Højskole, Lars Jørgensen.

80 procent af danskerne spiser hver dag slik og søde sager, men i hvor store mængder er uvist. Lidt over en femtedel af danskerne kan ikke selv kontrollere deres forbrug af slik og søde sager. Det er ikke tal, der kommer bag på en ekspert i sukkermisbrug.

- Det kommer snigende og lige pludselig så er man sukkerafhængig. Man er der hvor man mister kontrollen, og bliver tvunget af afhængigheden, fortæller ekspert i sukkerafhængighed, Beata Andreassen.

Undersøgelser viser, at sukker er mere vanedannende end kokain.

Se mere om sukkerafhængighed på www.stopnu.dk.

 


Nyhedsoverblik