Østersøtorsk ramt af hungersnød

Torsken er i problemer i Østersøen. Fiskere fanger nemlig torskens mad. Det betyder at fisken ikke får mad nok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Magre og udsultede torsk var, hvad danske havbiologer for nogle uger siden mødte på togt i Østersøen.

- Vi er alvorligt bekymrede, fordi torsken har en dårligere og dårligere kondition. De er simpelt hen så tynde nu, at man er bange for, at det vil øge dødeligheden hos torskene, siger sektionsleder hos DTU Aqua Marie Storr-Paulsen til Ritzau.

Kondition er en betegnelse for, hvor fede torskene er. Havbiologerne har målt, hvor fede torskene er, og siden 2007 er andelen af tynde torsk og torsk med tomme maver stigende.

Kun ét gydested tilbage

DTU Aqua, der er et institut på Danmarks Tekniske Universitet, udfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som nu er det eneste gydested tilbage for østersøtorsken.

Brislingen er en af torskens primære fødekilder, og dem findes der masser af i den nordøstlige del af Østersøen. Problemet er bare, at torsken ikke befinder sig der.

- Vi kan sige til dem, der fisker brislinger, at de skal fiske længere mod nord eller øst. Der er ingen grund til at fiske, der hvor torsken sulter, siger Marie Storr-Paulsen.

I alvorlige problemer

Tidligere har torsken gydet i Gdanskdybet og Gotlandsdybet, men iltniveauet er i de seneste 10 år faldet til så lavt et niveau, at torsken har svært ved at formere sig der.

Torsken og dens æg har svært ved at flyde højt i vandet og falder dermed ned på bunden, hvor iltniveauet er lavest. Dermed dør æggene.

Der kommer stadig store bestande af torsk fra Bornholmerdybet. Problemet er bare, at torskene ikke spreder sig nordpå, som de gjorde tidligere.

Derimod bliver de i Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget med bunddyr, brisling og sild ligger på et meget lavt niveau.

Det er blandt andet menneskelig forurening, der leder til iltsvind i farvandet. Og det er en medvirkende faktor, der giver iltfattige områder på størrelse med Sjælland.

Torskebestanden i Østersøen har siden 2007 været let stigende, men med flere udsultede torsk er man bange for, at bestanden vil falde.

/ritzau/


Nyhedsoverblik