For et år siden besluttede et flertal i Folketinget at lukke satspuljen.
Den har i årevis givet milliarder til en lang række indsatser, initiativer og projekter - specielt for socialt udsatte, men også inden for eksempelvis sundhed, handicappede og ældre.
Derfor er puljen, nu kaldet den sociale reserve, mindsket voldsomt i år, da der ikke tilføres nye penge. Det får en lang række ordførere til at frygte for, at mange velfungerende indsatser og tiltag vil lide døden fra nytår og de kommende år.
Nu er der ingen nye penge til indsatser for eksempelvis hjemløse, prostituerede eller anbragte børn
- Vi står med det grundlæggende problem, at der ikke er penge nok. Systemet var dårligt, så det er godt, det er lukket, siger socialordfører for Enhedslisten Pernille Skipper.
- Men nu er der ingen nye penge til indsatser for eksempelvis hjemløse, prostituerede eller anbragte børn.
- En masse indsatser vil falde på stribe de kommende år, hvis vi ikke redder dem. Og det går jo grundlæggende ud over de mennesker, de hjælper, siger hun.
Satspuljerne fik tidligere penge fra overførselsindkomster. Det var ikke småpenge, Folketinget via satspuljen kunne give til projekter.
I aftalen for 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliard kroner fra puljen alene på børne- og socialområdet. Samlet blev der givet 3,3 milliarder kroner til projekter med udløb frem mod 2023.
Under 150 millioner kroner
Men med puljens afskaffelse kommer der ikke nye penge ind.
Ifølge Ritzaus oplysninger betyder det, at parterne nu har blot lige under 150 millioner kroner til nye projekter, og projekter, man gerne vil videreføre, i 2020. Og lidt over 740 millioner kroner samlet til og med 2023.
- Udfordringen er, at der ikke er ret mange midler i reserven. Og regeringen har ikke taget store ting med i deres finanslovsudspil. Så vi forhandler om mange ting med meget få midler.
Regeringen burde have tænkt sig om i tide og fået styr på det
- Regeringen burde have tænkt sig om i tide og fået styr på det, siger social- og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl, mens socialordfører for Venstre Annie Mathiesen siger:
- Det er svært, fordi puljen er væsentlig mindre. Så hvis der stadig er lige så mange, der har ambitioner om at få midler, så kan man ikke undgå, at nogle bliver skuffede.
Der var generelt stor utilfredshed med, at satspuljen tog midler fra ældre og udsatte.
Tanken var, da satspuljen blev lukket, at vedvarende og langvarige indsatser skulle på finansloven og nye, kortere projekter skulle finansieres af den sociale reserve.
Men flere ordføreres opfattelse er, at regeringen ikke har trukket projekter og indsatser ind i finansloven.
- Vi prøver at få så meget så muligt over på finansloven, så arbejdet kan få faste, varige og trygge bevillinger, siger Pernille Skipper.
Håber at redde flere projekter
Det kan dog blive en svær opgave, da finanslovsforhandlingerne er et langt større politisk spil. Og ordførerne frygter da også, at mange bliver skuffede, og mange indsatser dør ud.
- Der er mange af vores mærkesager, vi frygter ikke bliver finansieret. For hverken ældre- eller handicapområdet er prioriteret særligt meget, siger Dansk Folkepartis Karina Adsbøl.
- Og der er rigtig mange gode projekter, der har fortjent støtte. Projekter som Livslinien og OMBOLD eksempelvis. Vi ville også gerne have mere støtte til handicappedes overgang fra barn til voksen.
Pernille Skipper nævner projekter som Gadejuristen og Exit Cafe blandt de mange, partiet har fokus på kan fortsætte.
- Jeg håber, at vi kan redde så mange projekter som muligt. Og jeg er smerteligt bevidst om, at mange formentligt allerede har problemer, fordi pengene står til at forsvinde allerede til nytår, siger hun.