Optimisme bobler i erhvervslivet

Over halvdelen af virksomhederne på Sjælland forventer stigende omsætning næste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efteråret rusker - men der er forårsfornemmelser i regionen.

I hvert fald viser en rundspørge lavet af Dansk Erhverv, at 53 procent af de sjællandske firmaer og virksomheder regner stigende omsætning i 2011.

Allerede indeværende års sidste kvartal forudser 39 procent, at omsætningen vil stige sammenlignet med kvartalet før.

Den største optimisme spores dog først og fremmest i virksomheder i og omkring København.