Opskrift: Porresuppe med kammusling og lakserogn

Spisested: Lalandia

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

 

4 personer.

Ingredienser:                             
4 store flotte porrer                                              
200 g røget bacon                                                  
1 l. mineralvand med brus     
4 dl. piskefløde                                                       
Smør                                              
Muskatnød                                                               
Salt og peber                              

Fyld:
4 kammuslinger
1 dl piskefløde
purløg
lakserogn
4 skiver toastbrød
1 fed hvidløg

Tilberedning:
Porrerne renses og skæres i tynde strimler. Baconen skæres i små tern og ristes i en klat smør i gryden. Når baconen er gennemsigtig, tilsættes porren, og dette svitses let. Derefter tilsættes mineralvande og opkoges, tilsæt herefter piskefløde og smag til med reven muskatnød, og det koges i ca.15 min. Kan evt. jævnes let med marizena.

Fyld:
Kammuslingerne ristes på pande til de er færdigt stegt. Fløden piskes let. Purløg hakkes fint.

Anretning:
De stegte kammuslinger, lægges på midten af en dyb tallerken, herpå kommes suppen. Pyntes med flødeskum og lakserogn, drysses med purløg. Serveres med de ristede toast gnedet med hvidløg.