Køkkenchefen fra Restaurant Bangs Have har kreeret denne fine sorbet på æblemost fra Bandholm Frugtplantage.
Tidsforbrug: 2 dage Arbejdstid . Ca. 1 time incl. Rengøring
Ingredienser:
¼ l. vand
150 g. sukker
Æblemost fra Bandholm Frugtplantage
5 æggehvider
250 g. flormelis
Dag 1.
Vand og sukker koges til en sukkerlage, afkøles lidt og tilsættes æblemosten. Mængden af æblemost kan varieres afhængig af, hvor stærk man ønsker sorbeten.
Hele massen fryses ind.
Dag 2.
”Italiensk marengs”
Æggehviderne og flormelissen piskes stive og seje over varme i vandbad til de er luftige. Må ikke blive for varme.
”Isen” blendes til grød og blandes med den italienske marengs og fryses ind igen.
Hvis man laver den et par dage i forvejen kan den sagtens holde sig lækker og blød i en tæt beholder
Og i den her disciplin gør øvelse mester.
Server den som en frisk sorbet imellem forretten og hovedretten eller som en selvstændig sommer dessert med friske jordbær.
Velbekomme
Varm Æbledrik………den nemme
Til 4 personer
1 flaske æblemost fra Bandholm Frugtplantage
1 tsk stødt kanel
1 tsk vaniliesukker
Hæld en flaske æblemost i gryden. Kom stødt kanel og vaniljesukker i en tepose. Kom posen i gryden og varm blandingen knap nok til kogepunktet, og lad den stå i 10 min. uden at koge. Fjern teposen med krydderier. Så er den varme æbledrik klar til at komme i fire glas.
Varm Æble Glögg
Til 4 personer
1 flaske Æblemost fra Bandholm
Frugtplantage
5 hele nelliker
1 stang vanilje
2 stykker hel kanel
8 cl vaniljevodka (Stolisneya vodka)
1-2 dl rosiner
25-50 g. smuttede, hakkede mandler
Kom krydderierne i en tepose, varm dem sammen med mosten knap nok til kogepunktet lad det trække 10 min. sammen med rosiner og mandler herefter tilsættes vaniljevodka.
Serveres ved max 40-50 grader ellers ødelægges den gode smag i æblemosten
Glöggen kan også serveres uden vodka