¨

Opsang til Henrik: ”Du skal lægge dig i selen”

Foto: TV ØST

Birgitte Nymann tager en alvorlig snak med Lev Livet-deltager Henrik Pedersen.

Henrik Pedersen, den 59-årige restauratør fra Vordingborg, kommer under Birgitte Nymanns lup i denne uges Lev Livet. Henrik har nemlig været på flere ugers ferie, og selvom han har tabt sig, er Birgitte ikke tilfreds.

- Det går den rigtige vej, men du skal have mere fut i det, for vi befinder os i starten af kuren, siger Birgitte til Henrik under ugens vejning. Ellers vil jeg hellere have en anden på holdet.

Men det er ikke kun vægten, der afføder diskussion. Hverken Birgitte eller de andre deltagere har kunnet få kontakt med Henrik, mens han har været væk. Heller ikke på facebook, hvor deltagerne har et forum, som de bruger til at støtte hinanden med. Birgitte er også bekymret for, om Henrik overhovedet følger Lev Livetkuren.

- Jeg har brug for, at du lægger dig i selen nu og kommer med på kuren og holdet. Holdet har også brug for dig, de betragter dig lidt som en blindtarm lige nu, lyder den kontante besked fra sundhedseksperten, der sætter trumf på: Ellers vil jeg hellere have en anden med på holdet.

28:18 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App