Nytårskrudt må ikke tages med ind i Danmark: - Det var jeg faktisk ikke klar over

Selvom det i mange år har været ulovligt at tage fyrværkeri med hjem fra udlandet, er der stadig flere, der ikke ved, det er forbudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen før nytår - og dermed også den helt store indkøbsdag af fyrværkeri.

Den 4. juli 2017 trådte en ny lov i kraft, og ifølge den skal alt fyrværkeri være CE-mærket. Men selvom det mærke bliver brugt i hele EU, så ændrer det ikke på, at udenlandsk nytårskrudt skal forblive udenfor Danmarks grænser.

quote Nej, det vidste vi faktisk ikke

Frederik Olsen fra Ølstykke

Alligevel vidste dem, vi mødte ved færgen i Rødby i dag, ikke, at det er ulovligt at tage krudt med over grænsen. 

- Nej, det vidste vi faktisk ikke, siger Frederik Olsen fra Ølstykke. Han er på vej til Tyskland for at købe spiritus til nytårsaften. 

Kunne I finde på at købe det, selvom I ved, det er ulovligt?

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg gider ikke risikere bøden, siger Frederik Olsen.

"Det betyder ikke det store"

- Det skal jeg ikke have noget af. 

Sådan lyder det fra Mia Christensen fra Amager, da hun bliver spurgt, om hun skal til Tyskland for at købe fyrværkeri. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

10 FACTS, du skal vide:

  • Fra den 15. december til den 31. december må man købe fyrværkeri.
     
  • Fyrværkeriet må anvendes fra den 27. december til og med den 1. januar. 
     
  • Lovligt fyrværkeri skal være CE-mærket. Mærket angiver nemlig, at producenten har sikret sig, at fyrværkeriet overholder de sikkerhedskrav, der er. 
     
  • Fem kilo NEM er den højest tilladte mængde fyrværkeri, man må opbevare i sit hjem. 
    NEM er den krudtmængde, der er i fyrværkeriet. Hvis et batteri indeholder 500 gram krudt, må man transportere ti batterier af den type.
     
  • Hvis man ønsker at opbevare mere end de fem kilo fyrværkeri, skal man søge tilladelse hos det kommunale beredskab.
     
  • Som privatperson må man transportere fyrværkeri til eget forbrug i sin personbil. 
     
  • Man må ikke indføre fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark. Det er også selvom fyrværkeriet er CE-mærket.
     
  • Fyrværkeriet skal opbevares mørkt og tørt og utilgængeligt for børn. Det skal samtidig opbevares væk fra elektriske apparater og varmekilder.
     
  • Man må gerne gemme fyrværkeri til næste år, hvor kalenderen igen siger den 27.-31. december. Korrekt opbevaret kan fyrværkeri holde sig i flere år.
     
  • Et enkelt batteri må højest indeholde et kilo krudt og et kombinationsbatteri må højest indeholde to kilo krudt. En raket må højest indeholde 75 gram krudt - uanset hvor stor den er. 

Kilde: www.fyrvaerkeri.dk (Fyrværkerikampagne i Danmark 2017)

Vidste du, at der nye regler?

- Det var jeg faktisk ikke klar over. Det betyder ikke det store, jeg er ikke den store fyrværkeri-entusiast. Det lader jeg andre om, siger Mia Christensen. 

RETTELSE
Tidligere fremgik det, at det er noget nyt, at det ikke er lovligt at indføre fyrværkeri til Danmark fra udlandet. Det var ikke korrekt, og fejlen er nu rettet. Vi beklager.

Se eller gense indslaget fra den 29. december om salget af nytårskrudt:

 
Fyrværkeri
Læs også
Ny lov ændrer ingenting: Det er stadig ulovligt at tage over grænsen efter nytårskrudt
Fyrværkeri
Læs også
Ny lov ændrer ingenting: Det er stadig ulovligt at tage over grænsen efter nytårskrudt

Nyhedsoverblik