Nytårsaften bliver forlænget med et enkelt sekund

Atomurene bliver sat i stå i et enkelt sekund, når 2016 bliver til 2017. Det skal få verdensurene til at gå helt korrekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nok mange, der nogle gange går og ønsker sig, at der var lidt flere timer i et døgn, så der var mere tid til at krydse af på listen over ting, der skal nås.

Og nu får de deres ønske opfyldt – næsten i hvert fald.

Når 2016 bliver til 2017, bliver verdens atomure nemlig sat i stå i et enkelt sekund, så urene fremover kommer til at gå præcist.

Det skriver det engelske medie The Telegraph.

Jorden roterer langsommere

Det betyder, at året i for eksempel Storbritannien ikke rinder ud klokken 23.59.59, men i stedet ved 23.59.60. I Danmark sker det en time senere på grund af Danmarks placering på jorden og tidsforskellen mellem de to lande.

Årets forlængelse er blevet besluttet af verdens officielle tidtagere i Paris, fordi der er en lille tidsforskel i verdens atomure og den tid, det tager Jorden at rotere én gang om sig selv. Det ekstra sekund bliver altså sat ind for at sikre, at urene og jordens rotation passer helt præcist sammen. Sidstnævnte roterer nemlig i forskellige hastigheder fra år til år.

- De fleste mennesker vil slet ikke lægge mærke til det, selvom de sikkert fejrer nytåret et sekund for tidligt i år, fortæller Dr. Leon Lobo, der er forsker i tidsgruppen hos National Physical Laboratory i England, til The Telegraph.

National Physical Laboratory er dem, der varetager atomurets gang.

Kan give problemer på mobilnetværket

Ifølge Dr. Leon Lobo kan det ekstra sekund faktisk give nogle problemer for de smartphones, som vi alle sammen bruger så flittigt.

- Der kan blive problemer på mobiltelefonernes netværk, fordi de fungerer på atomtid. Med den ekstra trafik på nytårsaften kan det give problemer, siger han.

Siden man begyndte at måle tid med atomure, har man indsat et skudsekund 26 gange. Det er ikke noget, der er brug for regelmæssigt, som det er tilfældet med skudår, men noget som verdens tidtagere beslutter henad vejen.

Første gang, der blev indsat et skudsekund i tidsregningen, var i 1972, mens det sidste var i 2015. I alt har vi i løbet af de 44 år fået godt et halvt minut ekstra til at ordne alle døgnets gøremål.

Om skudsekunder

  • Et skudsekund bliver oftest sat ind hvert andet eller tredje år og skal sikre, at tiden passer til jordens rotation. Nogle gange roterer jorden om sig selv på den rette tid, mens der andre gange skal justeringer i tidsregningen til.
  • Skudsekundet er opstået, fordi det man oprindeligt havde besluttet var et middelsoldøgn ikke længere passede med jordens rotation.
  • På den baggrund blev et sekunds længde ændret flere gange i 1800-tallet.
  • De sidste 200 år har man dog valgt at holde fast i sekundets længde, og det betyder altså, at der må indsættes et ekstra sekund for at opveje for jordens langsomme rotation.
     
Kilder: Videnskab.dk, The Telegraph, Version 2

 


Nyhedsoverblik