Nye virksomheder flytter i kollektiv

Iværksættere samler sig i stigende grad i arbejdsfællesskaber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nutidens en-mands-entreprenører - iværksætterne - sidder ikke alene med talenterne hjemme i stuen. De samler sig i såkaldte vækstfabrikker, hvor de deler faciliteter og kontorlokaler. Det fortæller DR Sjælland.

Stege og Vordingborg har dem allerede. I morgen åbner vækstfabrikken i Næstved. Og senere kommer turen til Roskilde, Greve, Holbæk og Slagelse.

- Og det giver rigtig god mening med en vækstfabrik, da erfaringen viser at 4 ud af 10 nyetablerede enkeltmands-virksomheder må lade livet efter få år, siger PHD i Vækstforum Sjælland, Søren Berg.

- Kan man bare hæve overlevelsesraten med ti procent, så vil det give god samfundsøkonomi, siger han.

Vordingborg Vækstfabrik åbnede sidste år med plads til 18 iværksættere