Lige nu lægger skoleskibet Georg Stage til kaj inde i København.
Traditionelt har det mest været unge mænd, der har taget uddannelsen til ubefarne skibsassistenter. Men den udvikling er nu vendt. På det seneste togt er 50 procent af eleverne kvinder.
Én af de feminine besætningsmedlemmer er Simone Bang Jørgensen fra Sakskøbing. Hun er i færd med at øve sig i at svejse.
- Det er fedt at lære et håndværk. At lære noget, man ikke har prøvet før og lære noget, man kan bruge i praksis. Og så er det også bare megasejt at kunne svejse, synes jeg.
Man skal banke rust, male, stå vagt
Simone Bang Jørgensen er en af de 63 elever på uddannelsen til at blive ubefaren skibassistent på skoleskibet Georg Stage.
- Man skal lave en masse arbejde på dæk. Du skal banke rust, du skal male, du skal stå vagt, sørge for alle er okay. På sejlskibe skal du være med til at bjerge sejl og sætte sejl og vedligeholde, siger Simone Bang Jørgensen.
- Man får også bare en god forståelse af, hvordan et skib fungerer, hvordan det sejler, og hvordan man bevæger sig til søs.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jeg har aldrig vidst, at det kun var noget mænd gjorde. Jeg søgte bare, fordi jeg gerne ville
Hvordan har du det med det?
- Det har jeg det faktisk meget fint med. Jeg har lavet mange af de praktiske opgaver her på skibet, og jeg synes, det er ret fedt at være med til at et smukt skib som Georg Stage kan fortsætte med at sejle, fordi man passer på det, siger Simone Bang Jørgensen.
Historien om Georg Stage:
- Georg Stage er verdens ældste, civile skoleskib og et forbillede for mange andre skibe. Det er også verdens eneste uafhængige skoleskib, fordi det ikke tilhører en skole på land ligesom andre skoleskibe.
- Sommeren 1882 sejlede skibet for første gang. Siden har det været på togt hver sommer og givet mange unge en søfartsuddannelse. Faktisk var eleverne i begyndelsen ret unge – kun mellem 14 og 15 år.
- Det første skib sejlede indtil 1934, hvor det blev besluttet at bygge et nyt skoleskib. Det nye skib blev større, bredere og mere rummeligt, og er det skib, der sejler i dag.
Kilde: Georg Stage.
Man lever og er til stede i momentet
Lige nu lægger skibet til kaj, og eleverne øver sig i værkstederne efter at havde været på togt i tre måneder.
- Det er ret fedt. Men det er jo første dag i dag – så må vi se, om jeg ændrer mening i morgen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Man lever, og man er tilstede i momentet. I stedet for hele tiden at skulle finde svar på kompliceret spørgsmål
Simone Bang Jørgensen er en af de mange unge kvinder, der er blevet optaget på uddannelsen - faktisk har der aldrig været så mange kvinder som nu.
- Jeg har aldrig troet, at det kun var noget mænd gjorde. Jeg søgte bare, fordi jeg gerne ville, siger Simone Bang Jørgensen.
Og nu er hun for alvor blevet bidt af en gal sømand.
- Man lever, og man er til stede i momentet. I stedet for hele tiden at skulle finde svar på kompliceret spørgsmål. Det er ret fedt, at man er på et skib, hvor det bare er learning by doing, og man bare er i gang og giver den en skalle.
Rederierne vil gerne have kvinder nu
Den store ændring ligger i, at rederierne er begyndt at efterspørger kvindelige ansatte.
- Vi har sådan set altid haft nok kvindelige ansøgere. Men tidligere har det været sådan, at rederierne ikke har været specielt interesseret i at få dem, for vi uddanner jo ikke til arbejdsløshed. Men nu er der så sket det, at rederierne gerne vil have kvindelige ansøgere, og derfor er vi også begyndt at optage, siger Asser Amdisen, direktør, Stiftelsen Georg Stages Minde.
Ifølge direktøren betyder det et kvalitetsløft for danske søfolk, men også for den internationale søfart.
- Jeg tror, at det kan være forgangseksempel for de andre skoler og for rederierne. Når man først begynder at møde kvinder ude i erhvervet, så vil det også blive mere accepteret. Det kan man se alle de andre erhverv, hvor der er kommer kvinder, siger direktør Asser Amidsen.
Nu skal jeg bare ud og sejle noget mere
En anden ung kvinde fra regionen, der er blevet optaget, er Maja Østergaard på 21 år.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er så fedt, fordi vi er så mange mennesker, og vi skal allesammen tage fat for at få skibet til at sejle
- Først hørte jeg om det fra min kollega, og så syntes jeg, det lød mega spændende. Så tænkte jeg, at det var en oplevelse, jeg skulle have. Også for at finde ud af, om det er den her vej, jeg skal gå, siger Maja Østergaard.
- Det har været mega fedt, og jeg har fået mere blod på tanden. Nu tænker jeg, at jeg skal ud at sejle endnu mere og finde ud af, hvordan det er at arbejde ombord på et skib.
For hende er det den helt rigtige beslutning:
- Det er så fedt, fordi vi er så mange mennesker, og vi skal allesammen tage fat for at få skibet til at sejle. Det der med, at vi alle sammen bliver nødt til at hjælpe hinanden. Vi spiser sammen og sover sammen, siger Maja Østergaard.