Nye farver på ambulancer

Falcks ambulancer skifter farve. Den første ambulance i de nye farver er ankommet på Falck-stationen i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De blå ambulanceblink vil stadig være de samme, men en del af Falcks  ambulancer  får i den kommende tid nye farver.

Ambulancernes nye gule farve med grønt mønster skal sikre  bedre synlighed og farveskiftet sker i forbindelse med den nye ambulancekontrakt med Region Sjælland, der træder i kraft den 1. februar. Det er dog kun nyanskaffede ambulancer, der skifter farve. Man vil således også fremover kunne se ambulancer i den nuværende rød/hvide bemaling.

Den stærkt gule farve med brede grønne mønstre skal fremover være med til at sikre, at ambulancer kommer hurtigst muligt frem gennem trafikken.

- Undersøgelser fra udlandet har vist, at denne farvekombination er med til at få ambulancerne hurtigere frem i trafikken, da andre trafikanter nemt får øje på dem. Derfor har man i Danske Regioner valgt at ambulancerne fremover markeres i disse farver. fortæller driftschef Benny Jørgensen fra Region Sjællands præhospitale center.

Den første ambulance i de nye farver er ankommet på Falck-stationen i Næstved,


Nyhedsoverblik