Ny minister skal tage stilling til Tølløsebanen

Enhedslistens nye folketingsmedlem Eva Flyvholm vil have den nye transportminister til at svare på spørgsmål om Tølløsebanen, så den ikke bliver glemt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kun lidt under tre uger siden, at de nye folketingspolitikere blev valgt, men allerede nu vil Enhedslistens Eva Flyvholm have fokus på Tølløsebanen, skriver Sjællandske.

Derfor har hun bedt den nye transportminister Hans Christian Schmidt (V) redegøre for, hvor han står i sagen om banen, der plages af nedslidte skinner. I Region Sjælland har regionsrådet med hans partifælle Jens Stenbæk i front sat renoveringen af skinnerne på standby, fordi de afventer en analyse fra Christiansborg, som skal se på sammenhængen mellem den kollektive trafik og privatbanerne.

Nu vil Flyvholm sørge for, at den nye regering er opmærksom på Tølløsebanen fra starten, og så er hun utilfreds med regionens håndtering af sagen.

- Der har tidligere været et samråd i Folketinget, hvor Morten Østergaard (forhenværende radikal økonomi- og indenrigsminister red.) var kritisk over for den måde, Region Sjælland har forvaltet sit ansvar for Tølløsebanen. Jeg vil gerne have den nye transportminister til at svare på, hvordan han forholder sig til, at regionsrådet under ledelse af Venstres Jens Stenbæk har bremset de nødvendige renoveringer af skinnerne mellem Høng og Ruds vedby, siger Eva Flyvholm til avisen.


Nyhedsoverblik