Ny akuthelikopter kan komme Vestsjælland og Lolland til gode

Hvis en akutlægehelikopter fremover får base i Assens, vil det give bedre dækning til Vestsjælland og Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Helikopteren, der letter fra pladsen i udkanten af Ringsted, når nogen er kommet alvorligt til skade, har langt at flyve. Den dækker nemlig hele Region Sjælland, samt Region Hovedstaden inklusiv Bornholm. 

Når antallet af helikoptere til januar går fra tre til fire, så ønsker Region Sjælland, at en af dem bliver placeret i Assens på Fyn. Sammen med den nuværende placering i Ringsted vil den give langt bedre dækning i vores område. 

quote Det har stor betydning for borgerne i Region Sjælland, at der bliver en dobbeltdækning i vores region

Heino Knudsen, regionsrådsformand

- Jeg håber, at Christiansborg lytter til anbefalingerne, da det vil give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor akutlægehelikopteren i Ringsted er på en anden mission. Det har stor betydning for borgerne i Region Sjælland, at der bliver en dobbeltdækning i vores region, siger regionsrådsformand Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

Stort behov sydpå

Fra Ringsted kan alle geografiske områder i Region Sjælland dækkes inden for 20 til 25 minutter. Sidste år blev helikopteren kaldt ud 790 gange i Region Sjælland, hvoraf 55 procent af dem var i den sydlige del af regionen og 20 procent i den nordlige del. I alt resulterede seks ud af ti flyvninger i, at patienten blev fløjet til et sygehus.

- Vi skal sikre, at borgerne nemt og hurtigt får hjælp og kommer til det rette sygehus med de rette kompetencer. Det kan have enormt stor betydning for den enkelte borger. Lægehelikopteren sikrer netop det, og med en bedre dækning øges sikkerheden for, at det sker, siger Heino Knudsen.

lage_helikopter3.jpg
Læs også
Valg af lægehelikopterleverandør var ulovligt
lage_helikopter3.jpg
Læs også
Valg af lægehelikopterleverandør var ulovligt

Nyhedsoverblik