Nu vil politiet tjekke dine dæk

Politiet indleder nu den årlige dæk-kontrol. Bilisterne tilbydes samtidig en gennemgang af deres dæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nedslidte dæk bremser dårligere, og der er større sandsynlighed for, at du mister vejgrebet og ender i grøften – især når frosten kommer.

Derfor indleder politiet tirsdag en hel række kontrolaktioner, hvor bilisternes dæk bliver kontrolleret. I første omgang kontrolleres mønsterdybden og dæktrykket af eksperter, mens politiet ser på kørekort og bilens generelle tilstand.

Efter politiets kontrol tilbydes bilisten en mere detaljeret gennemgang af dækkene.

Flertal har problemer

Dæk-razziaerne gennemføres i samarbejde mellem politiet og Rådet for Større Dæksikkerhed.

- Under Dækrazzia udfører politiet først en ordinær kontrol af kørekort, promille og køretøjets tilstand. Når det er klaret, tilbyder vi så bilisten at få foretaget en udvidet dækkontrol, og den er helt frivillig, fortæller direktør Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

Volker Nitz betoner, at den frivillige del af Dækrazzia har til formål at give bilisterne større forståelse for, hvor vigtigt det er at køre med gode dæk.

Ved en kontrol sidste år viste det sig, at mere end halvdelen af bilisterne havde problemer med enten mønsterdybde eller dæktryk.


Nyhedsoverblik