Nu kan holdene igen vinde i børnefodbold

Efter 1 sæson uden resultater genindfører DBU stillingerne i børnefodbold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra foråret ved fodboldens yngste spillere igen, om de har vundet eller tabt. Det skriver DR Sjælland på sin hjemmeside.

DBU bestemte ellers, at resultater og stillinger skulle udgå i den seneste sæson, men nu ændrer organisationen mening.

- Det viser sig faktisk, at en stor del af klubberne har brugt resultaterne til at sikre sig at også de svageste fodboldspillere kunne få så mange kampe som muligt. Hvis man for eksempel møder et bundhold, kan man godt stille med et lidt svagere hold, og det har vi faktisk ikke været opmærksomme på, da vi afskaffede resultatformidlingen, siger Jørn Hedengran, næstformand i DBU Sjælland og formand i Præstø IF.

Resultaterne blev skrottet for at fjerne fokus på sejre og nederlag og i stedet forsøge at styrke spillernes udvikling, og det er pres fra klubberne, der har fået DBU til at genindføre resultaterne.


Nyhedsoverblik