Nu er politiets fotovogne klar til at blitze på motorvejene

Indtil videre har en softwareopdatering ellers stået i vejen for politiets arbejde i de nye fotovogne ved de høje hastigheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ekstra god grund til at køre efter reglerne på regionens motorveje - langt om længe kan politiets nye fotovogne nemlig komme på arbejde, når det gælder de helt høje hastigheder.

Det fortæller politikommissær Erik Mather fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi. 

Politiet fik deres nye fotovogne begyndelsen af 2015, men indtil nu har politiet ikke brugt dem dér, hvor vi kører allerhurtigst. På grund af hastighedsgrænserne på 110 eller 130 km i timen på motorvejene har det nemlig ikke været muligt for fotovognene at tale sammen med politiets bødesystem på grund af en softwareopdatering.

Det gav risiko for ukorrekte bøder, og derfor droppede politiet at bruge de nye fotovogne på strækninger med højt fart.

Nu er den software dog blevet opdateret, oplyser Erik Mather til TV ØST. Og politet har nu mulighed for at bruge deres fotovogne til at blitze bilisterne, der overtræder hastighedsbegrænsningerne. 


Nyhedsoverblik