Nemmere at få afgjort klagesager om husdyr

Efter en bevilling på finansloven er det nu blevet lettere at få afgjort sine klagesager i Miljøklagenævnet. Og det betyder, at landmænd hurtigere kan få afgjort, om de må holde flere husdyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I første kvartal af 2009 fik Miljøklagenævnet behandlet 46 klagesager, som nu kan danne præcedens ude i kommunerne for, hvorvidt en landmand må udvide sin besætning. Det er kommunerne, som i første omgang tager stilling når en landmand ønsker at holde flere dyr. Det skriver Landbrugsavisen.

De mange afgørelser kommer efter en ekstra bevilling på 18,4 millioner på finansloven for 2009.