Mørke skyer rullede ind over himlen: Så kom regnen

Mange har ventet på det længe - regnen. Efter faretruende skyer trak ind over landet lørdag aften væltede vandet ned fra oven flere steder i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da mørke, tunge skyer lørdag aften trængte ind over himlen flere steder og mørklagde landskabet, kunne det næsten minde om dommedag.

- Det var en lummer dag, hvor der sidst på dagen kom en koldtfront ind over Sjælland, som gav byger af sig med store lokale udsving, oplyser Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Regnvejret gav flere skybrud rundt om i landet. I det sydlige Sjælland er der generelt faldet mellem 10 og 15 millimeter regn, mens nedbørsmængderne er mere begrænsede over det østlige og nordlige Sjælland. 

- I Slagelse faldt der omkring 20 milimeter. På en time kom der 15,8 milimeter, siger Jesper Eriksen

Klokken 20.47 lørdag aften meddelte Banedanmark, at et træ var væltet i køreledningen mellem Soro og Slagelse, som førte til, at trafikken midlertidig måtte indstilles.

Flere af TV ØST’s seere har sendt billeder ind af dramatikken på himlen:

 

- Drama på himmelen i aftes hvor en koldfront rullede hen over Haslev. Mørkt blev det med lyn og torden og en hurtig regnbyge, desværre ikke mange millimeter, skriver Erik Johansen fra Haslev.

 
  Foto: Erik Johansen

Også Mia Bruun Rasmussen indsendte dette billede af vejret i Glumsø, lidt udenfor Næstved lørdag aften.

 
  Foto: Mia Bruun Rasmussen

Her er kort over den summeret nedbør fra DMI:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik