Mor med børn i bilen uden seler - flere hundrede bilister kontrolleret ved lokale skoler

Mere end 3.500 trafikanter blev målt af politiets automatiske trafikkontrol ved lokale skoler under en landsdækkende kampagne for sikker skoletrafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der alt køres for hurtigt på mange skoleveje, og det skaber utryghed og farlige situationer for de mange børn, der færdes på vejene.

Derfor satte samtlige politikredse i årets anden uge ind med en landsdækkende kontrol på landets skoleveje.

Alene i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds blev op mod 800 køretøjer kontrolleret, og mere end 3.500 trafikanter blev målt via politiets automatiske trafikkontrol på skoleveje.

quote Lige inden mødetid er der på nogle skoler et rimeligt stort kaos

Søren Skotte, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Heraf er flere blevet sigtet for at køre for hurtigt, uden sikkerhedssele eller med forkert brug af tågelygter. I et enkelt tilfælde valgte en mor at køre med to børn i bilen, der ikke var spændt fast, siger politiinspektør Tom Trude, der er leder af beredskabet, uden at han kan oplyse det præcise tal for antal sigtede.

Da landets politikredse i samme periode i januar 2018 kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev knap 4.700 bilister sigtet for at køre for stærkt.

Cyklister glemte lyset

Ved sidste uges kampagne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds fik en del elever desuden påtaler for ikke at have tilstrækkeligt lys på deres cykel, og flere steder var problemet så stort, at skolen nu har valgt at følge op med ekstra information. 

Politikontrol
Læs også
Politikontrol på skoleveje:
Teenagerne er begravet i mobilerne
Politikontrol
Læs også
Politikontrol på skoleveje:
Teenagerne er begravet i mobilerne

- Vi har den seneste uge set et normalbillede af, hvad der sker på skolerne om morgenen. Lige inden mødetid er der på nogle skoler et rimeligt stort kaos, hvor masser af børn skal til skolen, og masser af forældre fragter deres børn til skolen, siger politikommissær Søren Skotte fra færdselsafdelingen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Derfor er der ved nogle skoler et lidt mudret billede af trafiksikkerheden - specielt med de små børn, der på grund af deres højde kan have lidt svært ved at overskue trafikken, tilføjer Søren Skotte.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Skotte, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Søren Skotte, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Foto: TV2 ØST

Det er særligt ved skoler, hvor der kun er en enkel vej ind til selve skolen, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har konstateret udfordringer i morgentrafikken.

- Vi har været rundt med vores patruljer ved så mange skoler, som vi overhovedet kunne nå. Samtidig har vi haft vores ATK-biler ude på skolevejene for at måle hastigheden. Så vi syntes faktisk selv, at vi er kommet bredt omkring. De skoler, hvor der er problemer med lys på cyklen, tjekker vi op på, siger Søren Skotte.

Flere taget med mobilen i hånden

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har især observeret en del bilister ved skolerne, hvor der bliver talt i mobiltelefon, mens de kører.

181010_cykel002.transfer.jpg
Læs også
Skole kæmper for mere sikker skolevej
181010_cykel002.transfer.jpg
Læs også
Skole kæmper for mere sikker skolevej

Antallet af bilister, der glemmer af spænde deres børn fast med sikkerhedssele er ifølge Søren Skotte til gengæld faldende. Disse bilister kan nu se frem til en bøde.

I den kommende uge er landets politikredse igen ude ved skolevejene for at sikre, at børnene kommer sikkert i skole. Der bliver nemlig i hele uge fire sat fokus på trafiksikkerhed blandt cyklister og unge på knallerter.


Nyhedsoverblik