En undersøgelse i Berlingske Tidende viser, at syv ud af 10 mener, det skal koste et klip i kørekortet, hvis man snakker i håndholdt mobil, mens man kører.
Den holdning deler Venstres trafiksikkerhedsordfører, Karsten Nonbo.
- Det er jo desværre sådan, at de fleste rammes hårdest på deres egen egoisme. Derfor skal der højere bøder og måske også klip i kørekortet til, siger han.
I marts sidst år viste vi her på TV2 Øst, hvor meget mobiltelefoni forstyrrer bilisternes opmærksomhed.
Harvarikommissionen for Vejtrafikulykker er i gang med en undersøgelse, der skal afklare, hvor ofte mobilsnak er skyld i alvorlige bilulykker.
Her i regionen blev der sidste år givet over 3000 bøder til folk, der talte i mobil bag rattet. Og i undersøgelsen fra Berlingske Tidende indrømmer over en fjerdedel da også, at de selv snakker i mobil, mens de kører. Om det kommer til at koste klip i fremtiden vides ikke, men fra 2012 bilver bøden for at tale i mobil bag rattet sat op fra 500 til 1500 kroner.