Minister vil gøre mere for at undgå farlige psykisk syge

Sundhedsminister Sophie Løhde vil gøre mere for at undgå, at farlige psykiatriske patienter må pacificeres af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis man er syg og har brug for behandling, så skal man kunne få det.

Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), efter en række eksempler på blot en uge, hvor psykisk syge mennesker er involveret i alvorlig kriminalitet, eller der har været frygt for, at de har været det.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Det skal både være sikkert at gå på arbejde, og færdes rundt om i samfundet. Og det er vigtigt, at mennesker med psykiske lidelser kan få den behandling, de har brug for, så de kan fungere i hverdagen og hverken er til fare for sig selv eller deres omgivelser, siger ministeren til avisen.

Hun understreger dog, at det er lægerne, der har den daglige kontakt til de syge, og derfor har ansvaret for at vurdere, hvad der er det rette at gøre. Hun siger dog, at man måske skal se på antallet af sengepladser.

- Vi skal hele tiden gøre vores sundhedsvæsen bedre og sammen med regionerne vurdere, om der er sengepladser nok, siger ministeren til avisen.


Nyhedsoverblik