Minister skal høre om låneproblemer i provinsen

Onsdag er der høring på Christiansborg om de problemer, private og virksomheder møder i forhold til at låne penge, når de vil slå sig ned i landdistrikter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Susanne Lassen og Niels Sloth Larsen kan ikke låne penge til de boliger, de gerne vil købe på henholdsvis Falster og Fejø, og de udgør bare 2 af de eksempler, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) onsdag skal høre om.

Klokken 12 begynder høringen, der skal afdække problemerne med at låne penge til bolig og erhverv i landdistrikterne. Når blandt andre Finanstilsynet, Sparekassen Sjælland og andre aktører har givet deres syn på sagen, præsenteres ministeren for 6 cases, der alle har det fælles problem, at de ikke har kunnet låne til fiansieringen af bolig eller virksomhed i et landdistrikt.

I august kom Sass Larsen for skade at sige, at han ikke havde hørt om nogen, der ikke kunne låne penge til finansiering i landområderne, men nu er der altså linet 6 eksempler op til ham.


Nyhedsoverblik