Minister: Låneafslag til landsbyer er ikke i orden

Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) går i krig med realkreditinstitutter, der siger nej til huslån – kun fordi huset ligger på landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er ikke en ordentlig begrundelse for at sige nej til huslån, at huset ligger på landet.

Sådan lyder meldingen fra Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der nu beder borgerne hjælpe ham med eksempler på sager, hvor realkredit-institutter siger nej til at give lån - ene og alene fordi pengene skal bruges til at købe et hus i landområderne.

Det skriver Politiken.

Ministeren fortæller, at han har hørt om eksempler på, at der har været en køber med solid økonomi – men at realkreditinstitutter siger nej, fordi husene ligger langt ude på landet. Han håber dog, at kunne få en række konkrete eksempler, som kan se nærmere på.

Anledningen er et nyt låneinitiativ, udenombanken.dk, der tilbyder lån til netop boliger i landområderne, hvor realkreditinstitutterne ikke vil yde lån.

Han betegner udviklingen som positiv, fordi lånemarkederne nu indretter sig efter forholdene. Han forstår dog ikke, at realkreditvirksomhederne vil gå glip af sådan et forretningsområde.


Nyhedsoverblik