Minister: Billige færger kan give problemer i højsæson

Hvis færgebilletter sættes ned i pris om sommeren, kan det skabe udfordringer på danske øer, siger minister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis billetpriserne sættes ned på lokalfærgerne i højsæsonen, kan det skabe en række udfordringer på de danske øer.

Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) efter et samråd tirsdag om fuld trafikal ligestilling.

Trafikal ligestilling betyder, at prisen for at sejle med færge skal svare til udgifterne ved at køre samme strækning på en landevej.

Minister: Der er stort pres på øerne i turistsæsonen

Der vil blive fuld trafikal ligestilling uden for skolernes sommerferier fra 2019, men ikke i højsæsonen, lyder det fra ministeren.

quote Man skal være opmærksom på, at der er nogle kapacitetsproblemer i forhold til, om det kan lade sig gøre at få fuld trafikal ligestilling i højsæsonen

Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister

- Man skal være opmærksom på, at der er nogle kapacitetsproblemer i forhold til, om det kan lade sig gøre at få fuld trafikal ligestilling i højsæsonen, siger Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister, og tilføjer:

- For det er jo i turistsæsonen, hvor der heldigvis er et meget stort pres på øerne allerede i dag. Men for nærværende har regeringen foreløbig planer om at lave fuld trafikal ligestillingen uden for højsæsonen fra 2019.

100922_omoe.jpg
Læs også
Formand for danske småøer: Ophæv betalingsringen om øerne
100922_omoe.jpg
Læs også
Formand for danske småøer: Ophæv betalingsringen om øerne

Der er blevet afsat 48 millioner kroner i 2016 og 95 millioner kroner fra 2017 og frem til at sænke billetpriser på lokalfærger.

Tilskuddet til billigere færgebilletter kom i stand efter langvarige politiske forhandlinger på Christiansborg. Her føg det med beskyldninger om løftebrud og svigt af yderområderne.

Men til sidst endte et flertal med at bevilge beløbet, som rækker til at sætte priserne ned i de måneder, der grænser op til hovedsæsonen. Det vil sige efteråret og foråret - men ikke i vinterperioden.

I efteråret 2016 har både Samsø, Læsø, Fanø og Ærø noteret en betragtelig fremgang i passagertallet, efter at landevejsprincippet blev indført.

Socialdemokrat: Det vil være en kæmpe succes

Folketingspolitiker Lea Wermelin (S), der har været med til at indkalde Simon Emil Ammitzbøll og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i samrådet, deler ikke ministerens bekymring.

- Tænk, at man allerede nu siger: Nej, vent nu lidt, det kommer til at give alt for mange problemer med, at folk skal frem og tilbage til øerne.

- Det vil da være en kæmpe succes, hvis vi lykkes med at skabe det her. Det vil være et trafikspring med flere turister og flere, der kan bo og pendler til og fra øerne. Så vil der måske også være mulighed for at finansiere flere afgange og dermed skabe ekstra kapacitet, siger hun.

Det fulde landevejsprincip - hvor det gælder hele året - vil ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet koste lidt over 280 millioner kroner. 

oroe-faerge.jpg
Læs også
S kalder transportminister i samråd om billige færgepriser
oroe-faerge.jpg
Læs også
S kalder transportminister i samråd om billige færgepriser

 


Nyhedsoverblik