Mindst 970 skadet i elulykker om året

Folk i Region Sjælland slipper ikke altid godt fra at pille ved de elektriske installationer, viser ny statistik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når lysstofrøret i butikkens loftsarmatur står og blinker, når den nye vaskemaskine skal sættes til, eller når den sidste stikkontakt skal op i det nye køkken, går det ofte lidt for stærkt for både private og professionelle, der arbejder med el.

En ny statistik viser, at cirka 7.000 danskere årligt bliver behandlet på skadestuen efter en elulykke. Heraf bor cirka 970 personer i Region Sjælland. Det viser en ny statistik fra TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Statistikken viser desuden også, at cirka 40 procent af ulykkerne i Region Sjælland sker i forbindelse med huslige aktiviteter eller ulønnet arbejde, mens cirka 20 procent af ulykkerne sker i forbindelse med lønnet arbejde. Herudover er en række ulykker ikke specificeret nærmere.

Region Sjælland har desuden en overrepræsentation af elulykker sammenlignet med befolkningstallet.

Mange får skader
Men tallene viser kun toppen af isbjerget ifølge TEKNIQ Installatørernes Organisation. Elulykker er nemlig lumske, og derfor er det kun en del af sagerne, der fremgår af skadestuernes statistikker.

Det forklarer overlæge og ekspert i skader som følge af elulykker, Anette Kærgaard, der arbejder på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning.

– Skaden viser sig i mange tilfælde først senere. Og hvis man først søger lægehjælp efter to eller tre måneder, så bliver det formentlig ikke registreret som en elulykke. Derfor kan man kun konkludere, at der er rigtig mange elulykker, men et helt reelt tal er umulig at fremskaffe, siger Anette Kærgaard.

Hun tilføjer, at mange er for uforsigtige i omgangen med el, og det er en af årsagerne til de mange skader. Især hos private.

– Vi tager generelt ikke el alvorligt nok, selvom vi jo godt ved, det er farligt. Det er samme mekanisme, der gør, at vi kører for stærkt i vores bil eller cykler uden cykelhjelm, selvom det er farligt. Derfor kan ulykken for eksempel ske, hvis butiksassistenten får fingrene ind i armaturet og får stød, fordi hun vil skifte en lyskilde, siger Anette Kærgaard.

Overlæge Anette Kærgaard arbejder til daglig med patienter, der lider under varige skader efter en elulykke. Her er både fysiske og psykiske symptomer til stede efter elulykker.

– Der er typisk tale om nerveskader, som for eksempel giver fysiske symptomer som snurren, prikken, nedsat føleevne og smerter i kroppen. Herudover psykiske symptomer som hukommelsestab, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, fortæller Anette Kærgaard.


Nyhedsoverblik